søndag den 30. marts 2014

Give Away på Instagram

Lige nu kan du vinde et af mine bogstavstryk på Instagram. Det er simplet og nemt, hvis du allerede har en Instagram konto. Det eneste du skal gøre er:

1. Læg et billede op på Instagram af noget eller nogen, som gør dig glad - og som starter med det bogstav, du gerne vil vinde.
2. Tag billedet med #gladebogstaver og @byhornung

Jeg trækker en vinder tirsdag d. 1. april 2014.

Glæder mig til at se lige præcis det, der gør dig glad:-)


søndag den 23. marts 2014

World premiere #kidsinstawalk

Fænomenet 'instawalk' er ved at placere sig rigtig godt rundt omkring i verden - og har bestemt også fået godt fat i Danmark. I sin enkelthed går det ud på, at en flok instagrammers mødes og fotograferer skønne, skøre, sjove og ofte æstetiske motiver, og bruger hinanden som inspiration, sparringspartnere og legekammerater.

I dag har to utroligt dygtige instagrammers @gittestark og @trineklein afholdt verdens første kidsinstawalk i samarbejde med @orestadbibliotek.

Dagen startede med en god portion inspiration til interessante motiver, og der blev vist en masse smukke og sjove eksempler. Alt i mens sad der 20 børn i alderen fra ca 7-15 år med næserne dybt begravet i deres smartphones - og lige præcis i dette selskab, var det bare helt i orden:-)

Efter introduktionen gik turen udenfor, og der blev skudt billeder på livet løs. Nogle hoppede, nogle lagde sig på jorden, andre drejede rundt og kravlede op på legestativer, trapper og bænke. Jeg var så heldig at være med på sidelinjen, fordi min søn @vitusbahn var med.

Det var så skønt at se den seneste generation af instagrammers kaste sig motiverede ud i legen med billeder, fokusering og motiver, og jeg syntes, at de var meget kreative og dygtige. Jeg håber, at der kommer flere af den slags arrangementer i fremtiden, og jeg ser helt sikkert også mig selv deltage.

Her er et par billeder fra dagen, og der findes mange flere under #ørestadbibliotek_kidswalk















lørdag den 15. marts 2014

Til en lille ny Carl

Barnedåb og bogstavstryk går rigtig godt hånd i hånd. Den slags tryk har jeg lavet rigtig mange af, og jeg elsker at høre, hvad de små nye vidundere skal hedde.

Vera, Anna, Bertram, Louis, Mynte, Hannah og her er det et C til en lille ny Carl.






fredag den 14. marts 2014

Mere lækkert sengetøj - og en rabatkode

Forleden skrev jeg om det lækreste sengetøj fra CamCam (læs indlægget her), og jeg måtte simpelthen have fingrene i to sæt i voksenstørrelse. Jeg valgte designet 'Sashiko Star Sage', og jeg er vild med det.

Lige nu er CamCam i forårshumør, og ved at gøre plads på hylderne til nye varer. Det betyder, at der frem til søndag d. 16. marts er 20% rabat på ALT i deres webshop - og tro mig, der er mange fine sager. Alt du skal gøre, er at skrive rabatkoden 'Spring20' ved din bestilling.

Jeg glæder mig til at se de nye varer, og jeg glæder mig til at krybe under disse pæne dyner i aften:-)




søndag den 9. marts 2014

W for Wonderful, Wunderbar eller måske Wilma

Min samling af bogstaver har fået sig en ny ven.  Lige straks er den i webshoppen, hvor den kan bestilles i både A3 og A4 - og i et væld af skønne forårsfarver, yeah!



fredag den 7. marts 2014

Papercut triangles

For længe siden - før bloggen her og før 'byhornung' - lavede jeg collager. Nogle var med forskellige motiver, og langt de fleste var med en hel masse trekanter.

Nogle blev solgt i butiksfællesskabet Workshop Copenhagen (som jeg ikke er en del af mere) og andre begavede jeg familie og veninder med. Ved hver en lejlighed vakte de stor glæde - og særligt én af mine veninders veninde, var meget begejstret for collagen med trekanter, og har snakket om den ved flere lejligheder.

Veninden holdt for nyligt en fin og 'rund' fødselsdagsfest, og hendes gave blev jeg bestilt til at kreere. En 'Papercut triangles' collage selvfølgelig - og her er resultatet.

Jeg er ganske godt tilfreds, og veninden ligeså. Hun var så sød at kontakte mig direkte bagefter - blot for at sige tak og fortælle, hvor glad hun blev for gaven. Stor lykke for både mig og hende! Jeg bliver nemlig så glad, når andre er glade:-)


tirsdag den 4. marts 2014

Lækkert sengetøj fra CamCam

Er der nogen af jer, der kender CamCam? Med den succes, det har, er der sikkert:-)

Sara, der står bag CamCam, har jeg - gennem en meget nær ven - kendt i et par år. En kvinde, jeg altid er blevet meget inspireret af, og som er et virkelig rart menneske.

Hun er uddannet arkitekt, og har i flere år arbejdet på tegnestue. Heldigvis for alle os andre, har hun valgt at starte sit eget firma, hvor hun producerer de lækreste børnetekstiler. Selv har jeg investeret i et juniorsæt til min datter, og det er en sand fornøjelse. Ikke alene er det top lækkert design og flot at se på, det er også nærmest strygefrit, og produceret i eco-friendly bomuld.

For nyligt blev kollektionen udvidet med voksensengetøj - hvilket vi er flere, der har ventet på:-) Der er 3 smukke designs at vælge mellem - og havde jeg råd, ville jeg vælge dem alle 3.

Som en lille bonusinfo, kan jeg fortælle, at Sara viser sin super skønne lejlighed frem i det nyeste nummer af BoligLiv (no. 3). Det er en hyggestund værd, at kigge forbi disse sider.

Se mere til CamCam's produkter her, hvor der lige nu også er et par lækre sager på udsalg.





søndag den 2. marts 2014